KWS
   
 

Sensommertid er svampetid

DK_2009DanishBeetGrower_KW
Af konsulent Elo West Larsen, KWS Scandinavia A/S

Når årets roer er kommet godt i vej og for længst har lukket rækkerne byder sommeren ikke på voldsomt mange udfordringer.

For nogle år siden skulle man holde et skarpt øje med skadedyrene i første del af sæsonen, men en effektiv bejdsning klarer nu, i de fleste år, også dette problem.

Det, der nu er tilbage, at tage bestik af, er markernes tilstand med hensyn til bladsvampe. Og her gælder det stadig om at være på tæerne, og sætte ind, når tid er.

På udkig efter svampe

Mine roer omhandler, i denne uge, svampebekæmpelse i roer, vi har fanget Anne Lisbet Hansen fra NBR i en roemark på Falster.

 

Lisbet Hansen har i denne tid ansvaret for registreringer til bladsvampevarslingen, som sker i et samarbejde med DLS Planteavl og Nordic Sugar, Agricenter. Varslingssystemet for bladsvampe i roer, som nu kører for tredje år, omfatter registreringer i fireogtyve observationsmarker på Lolland Falster, Møn, Stevns samt Vest- og Sydsjælland.

Registreringerne er påbegyndt den anden uge i juli, og viser, indtil videre, ingen symptomer i marken. Registreringerne foretages i forskellige roesorter, med henblik på at kunne anvise anbefalinger for svampebekæmpelse til hver enkelt sort.

 

Hele ideen med bladsvampevarslingen er, ifølge Lisbet Hansen, at give tilstrækkelig viden til at kunne anbefale strategier for svampesprøjtning i sukkerroer. ”Med varslingssystemet har vi en mulighed for at foretage en rettidig indsats med reduceret dosering mod bladsvampe i roemarken. Og det er vigtigt at understrege, at bekæmpelse først bør ske, når angrebene har indfundet sig i den enkelte mark”, siger Lisbet Hansen.

 

Ti til tyve procent udbyttetab

Egentlig er der ikke så meget nyt under sydhavsøernes og de andre landsdeles sol. De tre svampe man har opmærksomheden rettet mod er forsat meldug, ramularia og bederust.

Det kan nævnes, at der i år er set en del angreb af en såkaldt bakteriel bladplet, som dog ikke menes, at have nogen særlig praktisk betydning. Cercospora bladplet har ligeledes været nævnt de senere år, men er foreløbig ikke særlig udbredt i Danmark. Begge skadegørere har ramularialignende symptomer. Opmærksomhed og bekæmpelse rettes således først og fremmest mod de tre førstnævnte bladsvampe.

 

Bedemeldug

Bederust

Ramularia

 

Billede

Billede

Billede

Udbyttetab

Ca. 10 pct. udbyttetab

Ca. 15 pct. udbyttetab

Ca. 20 pct. udbyttetab

Symptomer

Ses som en hvidfiltet belægning på bladene, som kan indtræffe allerede fra midten af juli.

Ses som afsmittende rødbrune rusthobe på bladoverfladen.

Ses som grålige visne pletter (4-12 mm) med rødbrun kant, som senere kan blive sammenløbne.

Favoriseres af

Varme og tørre forhold

Fugtige og kølige forhold

Vekslende fugtige forhold med middeltemperaturer

Bedemeldug er den svamp, som man normalt ser først i roemarken, og i registreringsnettet fra de sidste to år er svampen observeret første gang i den sidste uge i juli i de mest modtagelige sorter. De første angreb registreres ofte mod de sydlige kystegne.

Udviklingen af bederust begynder ofte lidt senere end meldug, men kan også forekomme fra begyndelsen af august. Ramularia er normalt mest udbredt senere på sæsonen, men kan ligeledes også indfinde sig tidligt, som det var tilfældet i 2007.

 

Kom ikke for sent med bekæmpelsen

De vigtigste forhold, som skal tages i betragtning ved valg af bekæmpelsesstrategi er sortsvalg, forventet udbytteniveau og optagningstidspunkt.

Der er betydelig forskel mellem de enkelte sorters angrebsgrad. Når det gælder meldug er blandt andet sorterne Julietta, Mars, Palace, Stine og til dels Frieda KWS ret modtagelige for angreb. Andre sorter som Gunilla, Jenny, Nexus, Molly og Mars er derimod mere modtagelige over for bederust.

 

Man bør således være på vagt over for de enkelte sorters svaghed og følge med i varslingen mod bladsvampe, som blandt andet findes på Landscenterets varslings/ registreringsnet på www.lr.dk eller omtales i nyhedsbreve fra den lokale planterådgivning samt udgives via sms-tjenester.

Det gælder i praksis om at holde bladmassen fri for svampe så længe som muligt. Med udgangspunkt i svampevarsling og egne observationer er de generelle anbefalinger at sprøjte ved begyndende angreb og senest, ved 10 pct. angrebne planter.

I praksis anbefales, på baggrund af forsøgene på NBR, normalt 0,25 l Opera eller 0,25 Opus pr. hektar ved begyndende angreb. På etablerede angreb bør doseringen hæves til omkring det dobbelte. Opera har generelt en lidt bedre effekt over for meldug end Opus, så Opera betragtes som det bedste valg, især først på sæsonen.

Ved tidlig optagning i september, er der, ifølge NBR-forsøg, normalt ikke økonomi i svampebekæmpelse. Ved optagning frem til midt i oktober vil en enkelt sprøjtning normalt være det mest rentable, hvorimod man ved en senere optagning ofte får bedst økonomi med to sprøjtninger. Anden sprøjtning placeres normalt omkring tre uger fra første behandling.

 

DK_2009svamperegistrering-0 .
”Støt dig til varslingen mod bladsvampe, kig efter i egne marker og sprøjt først, når der er registreret begyndende angreb”, lyder det fra Lisbet Hansen fra NBR, en sommerdag i en roemark på Midtfalster.


 
KWS