KWS
   
 

Jagten på de bedste gener

DK_2009DanishBeetGrower_KW
Af konsulent Elo West Larsen, KWS Scandinavia A/S

Chefforædler Rudolf Jansen er ingen kendt mand i Danmark.

Han er imidlertid intet mindre hovedhjernen bag udviklingen af de bedste sukkerroesorter, som gennem de seneste tyve år har fundet vej til dansk muld. KWS´s sorter i Danmark er som bekendt GUNILLA, FRIEDA KWS og JULIETTA.

Mine roer tager i denne uge udgangspunkt i KWS´s Rudolf Jansens roer, som altså primært er de roer, hvis senere generationer anvendes til sukkerproduktion i Danmark.

Med langsynsbrillerne på

Det er ikke nogen let bestilling at være planteforædler.

”Som forædler er man tvunget til at arbejde med et langt sejt træk for fremtiden. Redskaberne til at frembringe de bedste roesorter er velkendte, men at pejle sig frem til hvilken retning forædlingen skal gå, er ofte forbundet med udfordringer”, forklarer Rudolf Jansen.

Det lange perspektiv i forædlingen skyldes først og fremmest nødvendigheden af en styret indkrydsning af gener, en omhyggelig udvælgelsesproces samt afslutningsvis den officielle afprøvning og endelig opformering. Det betyder, at de nye sorter som forventes godkendt til såning til næste forår formentlig er gået gennem de første screeninger umiddelbart efter årtusindskiftet.

 

Den rette fokus

Udviklingen i produktionsbetingelserne i de enkelte lande kan tage forskellige retninger. Derfor er en tæt forbindelse til de enkelte markeder vigtig for at kunne frembringe de bedste roesorter.

”Kun hvis man tidligt ved hvad der rør sig, kan man tilrettelægge en målrettet forædling, som både tilfredsstiller dyrker og sukkerindustri, lyder det fra den tyske chefforædler. Det hjælper for eksempel ikke noget at fremelske en sort, som yder godt, hvis den samtidig besidder en eller flere uheldige egenskaber i forhold til den praktiske dyrkning eller har en høj modtagelighed over for fx bladsygdomme.

Som et eksempel på forskellig fokus i forædlingen kan nævnes, at forholdene i Sverige (risiko for tidlig vinter og blot én sukkerfabrik) betyder, at roerne undertiden må lagres i mere end to måneder. Det byder forædlerne at fremelske sorter med god lagringsholdbarhed, et forhold, som der ikke er samme opmærksomhed omkring i Danmark.

 

Håndværket og håndværkeren

I mere end 150 har KWS arbejdet med forædling baseret på genetikkens grundregler om krydsning og udvælgelse af de bedst egnede planter. Siden 1950´erne har man i KWS arbejdet med hybridforædling. Her opnår man, via to indavlede linjer, en stor krydsningsfrodighed i første generation efter linjekrydsning. Det er en sådan forædling, som i dag anvendes til frembringelse af verdens bedste roesorter, og som har betydet en årlig udbytteforbedring på næsten to pct. (udbyttestigning i alt fra 7 til omkring 13 tons sukker pr. hektar).

I arbejdet med forædling er det vigtigt at bevare plantemateriale med en høj grad af variation, hvorfra forskellige gener kan hentes. Således kan egenskaber fra vilde bedetyper vise sig at blive værdifulde i bestræbelsen på at udvikle resistente eller tolerante sorter.

Et markant spring håndværkskunsten skete med introduktion af GMO for 10-15 år siden. Teknikken beherskes i dag fuldt ud, og anvendes i flere afgrødetyper. I USA er GMO-roer med Roundup-resistens nu i dyrkning på mere end 95 pct. af det samlede areal med roer. I Europa dyrkes som bekendt endnu ikke disse GMO-roer.

 

Markedet bestemmer

Som i eksemplet med GMO-roen, den såkaldte ”Roundup Ready”, er det markedet, som bestemmer om en sort bliver ”stor”. Det kan både være politiske og faglig-tekniske forhold som kommer til at bestemme.

Ændringer i dyrkningsmønstre og praksis, som det er set i Danmark med lukning af sukkerfabrikker, har blandt andet betydet en opkoncentrering af roearealet på Lolland Falster. En sådan koncentration har betydet øget opmærksomhed på sædskifteproblemer som fx nematoder og visse sygdomme, fx Rizomania og Ramularia.

Tendensen er, at de nyudviklede sorter besidder flere typer resistens. Således forventes de ”almindelige” sorter uden resistens, at glide ud til fordel for sorter med flere typer resistens.

Effektiviteten af den moderne forædling har gjort, at man i høj grad kan bibeholde et højt udbytte – også hvor en aktuel skadegører ikke er til stede.

Ser man på udviklingen i forædlingen har de første sorter med resistens over for nematoder haft et betydeligt lavere udbytte, hvor der ikke var angreb. Men denne ”straf” for at vælge resistente sorter, hvor jorden er ren, er nu næsten elimineret. KWS´s sidste skud på stammen af nematodtolerante sorter er ADRIANNA KWS, som har et udbytteniveau, der ligger meget tæt på normaludbyttet. At vælge en sådan sort bliver således en attraktiv og billig forsikring for problemer i marken.

Foruden den nematodtolerante sort JULIETTA har KWS i Danmark, som nævnt i øjeblikket den Rizomaniatolerante sort FRIEDA KWS og den ”almindelige sort GUNILLA. ”Disse sorter udgør kun en lille del af de langt over 200 sorter, som verdens største producent af sukkerroefrø, KWS, udbyder på verdensplan”, slutter Rudolf Jansen.

 

Petrischale
Gennem de senere årtier har de såkaldte cellvævskulturer (callus) været med til at øge effektiviteten i forædlingsarbejdet.

 

Mitarbeiterin_ZR_Gewächshaus
Målet med KWS´s forædling har siden 1856 været at bringe de bedste og mest økonomiske sorter i dyrkning. Hvilke sorter, som bliver de nye stjerner i Danmark afgøres i sidste instans af de endelige forsøgsresultater i den officielle danske afprøvning.

 

RudolfJansen1080
”Vi planteforædlere lever med samme type udfordringer som vore kunder: Vi skal vurdere fremtiden og foretage de rette investeringer til fremtidens markeder”, siger KWS´s chefforædler Rudolf Jansen.

Jagten på de bedste gener (pdf)


 
KWS