KWS
   
 

Roer som energiafgrøde

Sukkerroer er en lovende energiafgrøde og en meget værdifuld brændselsform i biogasanlæg, viser erfaringer fra Tyskland.

 

Af konsulent Elo West Larsen, KWS Scandinavia A/S

 

Det kunne nu se ud til, at danske landmænd skulle til at dyrke energi. Med udsigt til et tilskud på over tre tusinde kroner pr. hektar er der nu skabt forventning om en øget produktion af bioenergi over de næste tre år.

Skulle de danske landmænd ligefrem blive førende energiproducenter i Europa er der grund til at vågne op. Vågne meget hurtigt op! Andre lande, heriblandt ikke mindst Europas storebror, Tyskland, er langt fremme i forskning og praktisk udvikling af energisektoren med en høj grad af biofokus.

Mine roer beretter i denne uge om brugen af sukkerroer til bioenergi. vi tager afsæt i et af Tysklands mellemstore biogasanlæg Bioenergie Algermissen i Hildesheim Burden, nær Hannover.

Fyrbøder med roer ”ovnen”

Det er således ikke en roeproducent, men derimod en roeforbruger, som vi har besøgt. Produktionschef Dirk Ernst har siden december 2005 været ansvarlig for energiproduktionen af strøm, baseret på biogas fra Bioenergie Algermissen.

Først det seneste års tid har han ”fodret” sit anlæg med roer. Og det er han, af flere grunde, blevet rigtig glad for.

”Det hele startede med at vi brugte overskudsroer fra sukkerproduktionen, men efter dette gik det op for os hvor god en energikilde roerne var og vi planlægger nu med en andel på omkring 25 pct. Roernes høje tørstofudbytte og hurtige omsættelighed gør dem nemlig til en særdeles velegnet energikilde”, fastslår han.

Grundet roernes begrænsede holdbarhed sker lagringen via ensilering sammen med majs eller som selvstændig tubeensilering i plast. Sidstnævnte er dog en relativ dyr løsning, som blot har været afprøvet som en del af et pilotprojekt.

Brugen af roer i biogasanlægget har, ifølge Dirk Ernst primært to fordele som brændselskilde: For det første har de anvendte sukkerroer en meget høj værdi af omsætteligt tørstof. Det betyder, at en stor den af den høstede rod kan omsættes direkte til energi. For det andet kan man med de højtydende roesorter opnå en meget hurtig omsætning i biogasreaktoren. Og netop denne letomsættelighed kan være med til at øge og speede op for produktionen af gas. ”Roerne er et rigtigt godt råstof for vores biogasproduktion, roerne omsættes på blot 28 dage, hvorimod en fuld omsætning af majsensilage til bioenergi tager fra 60-80 dage”, forklarer Dirk Ernst.

 

Politikken på plads

I Tyskland er der i 2009 dyrket omkring 4.000 ha, eller mere, med sukkerroer til biogasproduktion. Og potentialet er stort med mere end 4.000 store og små biogasanlæg i Tyskland på nuværende tidspunkt.

Og hvordan og hvorfor har denne produktion af biogas nået disse højder i Tyskland. Dirk Ernst tøver ikke med svaret: ”Det har været helt afgørende for denne udvikling, at politikken på området har ligget fast og at bioenergi med biogassen har været højt prioriteret gennem det sidste årti”.

På Bioenergie Algermissen produceres biogas, men varen som afsættes er strøm genereret fra biogassen. ”Vores produkt er ikke korn eller svinekød; vi producerer kilowatttimer fra markernes afgrøder og på det marked vi opererer, har vi opnået en garanti for at kunne levere de næste tyve år og prisen, som vi sælger til, er fastlagt fire år frem. Det er en sådan pris- og leveringsgaranti, som har fået de fem investorer til at sætte penge i biogasanlægget i Algermissen.

Der er således ingen offentlige tilskud involveret i etableringen af anlægget, som kostede lidt over ti millioner kroner at etablere i 2005. Bioenergianlægget drives som en anden forretning med Dirk Ernst som bestyrer og teknisk leder. Det koster omkring 1,15 kr. at producere en kWh, som sælges videre og leveres til den lokale energiforsyner E On´s elektricitetsnet for en pris på omkring 1,40 kr..

Selvom produktionen sidste år har været presset af de høje kornpriser er der nu god økonomi i biogasproduktionen i Algermissen. Så hele projektet kan nærmest betegnes som en solstrålehistorie for lokalområdet. Og da der er tale om et rent planteavlsområde er den gylle, som leverandørerne får retur fra reaktoren, en højt skattet organisk gødningsform, som beriger jorden og skaber frugtbarhed. Omkring 60 pct. af kvælstoffet og 80-90 pct. af fosfor og kalium fra afgrøden tilbageføres til markerne.

 

Danske roer til biogas

Og hvorfor så ikke i Danmark? Med en dansk tilskudsordning til energiafgrøder, som har været omtalt i pressen de seneste uger kunne man håbe, at der kunne komme gang i produktionen i dansk bioenergi.

Med henvisning til de tyske erfaringer kunne der se ud til at være et behov for en mere helhedsorienteret tilgang til fremtidens energiproduktion, ikke mindst når det gælder bioenergi.

Det vil således nok være udmærket at satse på flere heste i løbet med CO2 neutrale brændstofkilder.

Vindmøller, Halm og energipil med videre, men hvorfor ikke roer. Det er et faktum, at der er oparbejdet en stor dansk erfaring med produktion af roer. Og denne kapacitet og tradition haves foruden på Lolland-Falster også et godt stykke op på Sjælland samt på Fyn.

Og hvilke gode råd skulle så lyde fra den erfarne tyske biogasbestyrer, Dirk Ernst, til de måske kommende danske biogasproducenter? ”For det første bør man arbejde for at skabe politisk forståelse for nødvendigheden af den fremtidige produktion af bioenergi og herigennem få sat en ramme for produktionen af de grønne energikilder”, lyder det fra Dirk Ernst. Dernæst anbefaler Dirk Ernst at satse på Majs som hovedsubstans, men med iblanding af roer. Endelig påpeger Dirk Ernst, at man tænker biogasindlæg ind i den fremtidige landbrugsproduktion.

Om der produceres svinekød, mælk, korn, olier eller strøm fra de danske agre, er måske ikke så afgørende. Det vigtigste er måske, at etablere en rentabel og bæredygtig alternativ landbrugsproduktion.

Som verdens største producent af sukkerroefrø er KWS er med i nytænkningen. Der arbejdes således allerede på at frembringe de bedst egnede roersorter til produktion af biogas. Desuden har KWS bidraget i flere forskellige pilotprojekter. Opbevaring og rensning af roerne inden omsætning i biogasreaktoren er et par af de vigtigste udfordringer. KWS har således deltaget i forsøgsarbejdet med opbevaring af roer og har selv udviklet en mobil roevasker, som kan frarense både jord og sten fra de høstede roer med en kapacitet på omkring 50 tons pr. time.


Disse tiltag iværksættes fordi innovation for KWS altid har været en del af den firmamæssige tankegang og fordi man er overbevist om, at sukkerroer ikke alene behøves at udnyttes til sukkerproduktion.

DK_2009b036
Roer som brændstof i en biogasreaktor har en høj andel af letomsætteligt tørstof, som giver en effektiv omsætning af energi. Roerne kan bruges som en ”booster” i moderne biogasanlæg, forklarer reaktorbestyrer Dirk Ernst fra Tyskland.

 

DK_2009b041
Roerne begrænsede holdbarhed nødvendiggør i dag en ensilering. I KWS arbejder man dog i øjeblikket på udvikling af en efterårssået roetype, som måske kan muliggøre brugen af friske roer i en stor del af året. Tendensen til stokløbning og manglende froststabilitet er foreløbig nogle af de vigtigste udfordringer, men også disse forventer man, at kunne overkomme.

 

DK_2009b043 Med et brug på op til 25 pct. sukkerroer af den samlede mængde råmateriale kan gasproduktionen øges med 25-30 pct.


 
KWS