KWS
   
 

Ramularia-bladpletsyge

Latinsk navn:

Ramularia beticola
Symptomer:

Større og mere uregelmæssigt formede bladpletter (4–10 mm), med en lysere og mere ujævn rand end ved Cercospora. I midten varierer farven fra gråbrun til hvidgrå. Vævet i pletternes indre tørrer ud og kan revne. Under en lup ses hvidt mycelium i de enkelte pletter, dog kun på fugtige blade.

Biologi:

Svampen overlever på visne blade og i jorden, således at der opbygges et stort infektionspotentiale ved tæt sædskifte. Symptomerne optræder efter 18 dage ved temperaturer mellem 17–20°C og en relativ luftfugtighed på over 95%. Angreb begunstiges af fugtigt vejr. Sporespredning sker ved hjælp af vind eller regnplask.

Risikofaktorer:

Højt infektionspotentiale fra tidligere år (tæt sædskifte), kunstvanding.

Økonomisk betydning:

Svampen forekommer i alle områder, hvor der dyrkes sukkerroer. Hvis angrebet starter meget tidligt, er der stor risiko for, at roernes bladapparat ødelægges. Den øgede nydannelse af blade medfører tab i sukkerudbyttet.

Bekæmpelse:

Kemiske midler. Indirekte bekæmpelse kan ske ved dyrkning af sunde sorter.

Ramularia   Ramularia beticola

 

 
KWS