KWS
   
 

Virusgulsot (BYV og BMYV)

Symptomer:

På de ældre blade bliver vævet mellem bladribberne lysere. Sidenhen bliver bladene gullige, bladet bliver tykkere og revner let. I starten optræder sygdommen pletvist i marken, men udbredes senere over større områder.

Symptomer:

Mild bedegulsotvirus (BMYV): orange-gul farve, hyppige følgeangreb med sekundære svampe som f.eks. Alternaria samt tidlig hendøen af blade.

Symptomer:

Bedegulsotvirus (BYV): gul farve, senere med små røde nekroser. Det er vanskeligt at adskille symptomerne på de to virustyper, og blandingsinfektion med begge virustyper ses hyppigt.

Biologi:

Smitten spredes af bladlus (Myzus persicae og Aphis fabae). Bladlusene optager virus, når de suger på inficerede planter. Smittekilder kan være gåsefodsarter (spinat og mælde), fuglegræs eller genvækst i roekuler.

Betingelser:

Milde vintre og varme forårsperioder skaber gode betingelser for, at bladlusene trives og bærer smitten videre.

Risikofaktorer: Milde vintre og gunstigt vejrlig i foråret og deraf følgende anholocyklisk overvintring af bladlusene. Resistens mod insekticider. Øget rapsdyrkning, idet raps tjener som vinterhi.
Dokumentation: ELISA-test på bladprøver
Økonomisk betydning: Tidlige angreb kan resultere i betydelige udbyttetab.
Bekæmpelse:

Direkte bekæmpelse af viroserne er ikke mulig. Derimod kan vektorerne bekæmpes kemisk med godkendte insekticider. Vær opmærksom på lokale varslingstjenester vedrørende bekæmpelse af bladlus.

Viröse Vergilbung Viröse Vergilbung (Einzelblattaufnahme) Viröse Vergilbung

 

 
KWS