KWS
   
 

Elo West Larsen - KWS Scandinavia´s lokale repræsentant siden 1. marts

KWS Scandinavia udvidede pr. 1. marts sin danske repræsentation med agronom Elo West Larsen, som kommer til at virke fra KWS’ s adresse på Åmarksvej 31 ved Toreby Lolland.

Elo West Larsen, som får ansvaret for markedsføring af KWS´s sukkerroefrø, kommer til KWS med en bred erfaring inden for journalistik, marketing, undervisning og ikke mindst rådgivning.

Det bliver især kvalifikationer fra de sidstnævnte felter, som Elo West Larsen kommer til at drage nytte af. Men i forsøget på at gøre KWS endnu mere synlig for danske sukkerroeavlere vil der blive iværksat en række aktiviteter, som KWS tidligere har været kendt for. Sådanne aktiviteter vil for eksempel være møder, markvandringer, markdemonstrationsdage, mark- og bedriftsbesøg samt meget mere.

Elo, som er i opvokset på Falster og med sukkerroer, har, udover sin praktiske erfaring i landbruget, arbejdet specifikt med rådgivning inden for dyrkning af sukkerroer. Det var i årene som planteavlskonsulent ved DLSyd, fra 1997-2001, hvor Elo fik personlig kontakt til mange landmænd på Lolland-Falster og Møn.

Elo bliver således din lokale kontaktperson og kommer gerne på markbesøg, specielt hvis din forespørgsel vedrører KWS´s produkter - porteføljen bestående af højtydende sukkerroesorter: GUNILLA (N), FRIEDA KWS (RT) og JULIETTA (NT + RT).

KWS håber på en god og tæt kontakt til sukkerroedyrkere i Danmark og glæder sig til, via vores nye repræsentant at yde en målrettet og kvalificeret rådgivning til vore kunder i Danmark.

Elo afløser i øvrigt Lars Andersen, som fremover vil have fuld fokus på sorter til majsdyrkning.


 
KWS