KWS
   
 

KWS POTATO B.V. tager næste skridt i styrkelsen af sine kartoffelaktiviteter.

I løbet af de sidste to år har KWS POTATO B.V. udviklet sig markant, og har nu etableret en ny central kartoffelforædlingsstation nær Emmeloord i Holland. Endvidere justerer selskabet nu sit strategiske fokus på forædling, produktion og salg. 

Ved dannelsen af ​​KWS POTATO B.V. i 2011, begyndte en periode med reorganisering og integration af KWS´ kartoffelaktiviteter. Overflytning til det nye hovedkvarter dannede grundlag for yderligere forbedringer, såsom ansættelse af nye medarbejdere og betydelige investeringer i infrastruktur.

Købet af 96 ha landbrugsjord i Noordoostpolder, var starten på KWS' strategiske plan om, at etablere en central kartoffelforædlingsstation med moderne kontorer, lager og drivhusfaciliteter. Dette vil gøre det muligt for KWS POTATO B.V. at forbedre og fremskynde produktudviklingen, ved hjælp af en højere kvalitet i markforsøgene, bedre testmiljø og højere plantesundhedsbeskyttelsesniveau. Stationen vil blive fuldt integreret i et internationalt forsknings- og forædlings netværk, og på denne måde drage fordel af den globale erfaring og moderne teknologi i KWS gruppen.

Stationen vil officielt fejre sin åbning ved "Potato Europe" i september 2013, hvortil alle er inviteret.

Udover opførelsen af ​​forædlingsstationen har KWS POTATO B.V. besluttet at fokusere og effektivisere sin strategi. I fremtiden vil aktiviteterne koncentrere sig om segmenterne pommes frites, chips og de traditionelle spisesorter til eksportmarkeder i Mellemøsten, Nordafrika samt Syd-og Østeuropa. Forarbejdningssegmentet med en række multinationale aktører er et voksende område, hvor KWS tilbyder en konkurrencemæssig fordel gennem sit netværk af KWS´ datterselskaber.

KWS POTATO B.V. vil tilpasse sin organisation i overensstemmelse hermed, og fokusere sine ressourcer på kernekompetencer og den eksisterende porteføljes styrke, til fordel for kartoffelindustrien. KWS vil koncentrere sine produktionsaktiviteter i de bedste regioner og med de bedste avlere, ved at tilbyde dem stærke sorter og innovative samarbejdsmodeller.


 
KWS