KWS
   
 

Bio ætanol er i fremmarch i hele verden, men endnu ikke i Danmark

Interessen for både produktion og forbrug af bio ætanol er på globalt plan støt stigende. Det skyldes to væsentlige faktorer. De meget høje oliepriser de seneste par år, samt ønsket om mindre afhængighed af de olieproducerende lande. I Danmark er der overvejende politisk modvilje imod at støtte produktion og forbrug af bio brændstof, sandsynligvis fordi det giver skatteindtægtsmæssige problemer, og da Danmark i forvejen er selvforsynende med olie.

Hvad er bio ætanol? 
Til fremstilling af bio ætanol kan benyttes korn, majs, sukkerroer eller anden biomasse. Korn og majs formales og tilsættes vand og gær. Sukkerroer forarbejdes som på den første del af sukkerfabrikken, hvor man kan benytte både råsaft (tyndsaft), tyksaft og melasse til ætanol produktion. Tyksaften, eller de andre sukkertyper, tilsættes gær, hvorved sukkeret omdannes til ætanol og CO2. Kornprodukterne skal helst have et højt stivelsesindhold, mens roerne ligesom til sukkerproduktion skal have et højt sukkerindhold.

Hvad er første og anden generations teknologi indenfor bio ætanol?
Første generations teknologi er ætanol produktion ud fra korn, majs, sukkerroer, sukkerrør og andre fødevarer. Afgrøden dyrkes altså udelukkende eller overvejende med henblik på ætanol produktion. Brug af fødevarer til transportformål kan for nogle syntes uetisk, men omkring 2. verdenskrig blev ca. 15 pct. af det danske landbrugsareal brugt til dyrkning af hestefoder.

Anden generations teknologi er ætanol produktion ud fra cellulose i halm og træ, samt affald fra husholdning og industri. Denne teknologi er endnu ikke færdigudviklet og konkurrencedygtig, og forventes klar i 2010-1015. Ved denne produktionsmetode forventes råvarerne at være billigere end korn og sukker.

Hvad er fordelene ved bio ætanol?
Bio ætanol kan i øjeblikket fremstilles af alle råvarer der indeholder stivelse eller sukker. Fordelen ved disse råvarer er, at de kan gendannes år efter år, og at de optager lige så meget CO2 når de vokser på marken, som de afgiver, når der laves ætanol og når ætanolen senere afbrændes i en bilmotor. Endelig giver bio ætanol en konstant energiforsyning i modsætning til sol- og vindenergi. Bio ætanol kan derfor være med til at begrænse drivhuseffekten, i forhold til brug af benzin.

Hvor meget ætanol kan man dyrke på en ha?
Man kan udvinde ca. dobbelt så meget bio ætanol fra en ha sukkerroer som fra en ha korn.

Potentialet i en eventuel dansk bio ætanol produktion.

DK_Bioethanol_2

 

Sådan foregår produktionen af bio ætanol?

DK_Bioethanol_1

Hvad sker der i Tyskland på bio ætanol området?
Ligesom i mange andre lande vokser interessen i Tyskland for brug af energikilder der kan gendannes. Ifølge sukkerfabrikken Nordzucker´s internetside, www.nordzucker.de, vil hver tredje roedyrker i Nordtyskland komme til at dyrke ætanol roer i 2007!

Roedyrkerne har fået mulighed for at tegne kontrakt på dyrkning af ætanol roer, og i juni 2006 har 2900 dyrkere tegnet 600.000 ton roer, svarende til 10.000 ha roer. Det betyder at mange roedyrkere har tegnet kontrakt på et relativ lille areal, for at være med uden at risikere for meget. Prisen dyrkerne vil modtage for ætanol roerne vil være koblet til ætanolprisen. Prisniveuet er omkring 25 Euro pr. ton roer leveret på fabrikken. Efter at kontrakttegningen er gået så godt besluttede Nordzucker, at dets datterselskab Fuel 21 skal bygge en æthanolfabrik ved sukkerfabrikken i Klein-Wanzleben. Anlægget skal fra oktober 2007 producere 130.000 m3 ætanol om året fra råsaft og tyksaft fra sukkerroer. Man planlægger at investere ca. 70 mio Euro. Dette beløb dækker bl.a. også opførelse af tyksafttanke ved sukkerfabrikkerne i Clauen og Nordstemmen.  Anlægget i Klein-Wanzleben skal være i drift året rundt. Der skal anvendes råsaft i roekampagnen fra september til december, og lagret tyksaft de øvrige måneder.

Nordzucker forventer at anlægget har gode økonomiske udsigter med de nuværende høje oliepriser, med et iblandingskrav for bio ætanol på 2 pct., samt visse skattelettelser som forbundsregeringen har besluttet.

Südzucker planlægger også at bygge en stor bio ætanolfabrik i Zietz, hvor basis råvaren skal være sukkerroer. Her forventes et forbrug på 600.000 ton roer, svarende til næsten 10.000 ha. De sydtyske roedyrkere har accepteret tilbuddet om at producere sukkerroer til bio ætanol.

Også Danisco Sugar planlægger at bygge en bio ætanolfabrik i Anklam. Man er i efteråret 2006 ved at undersøge landmændenes interesse for at tegne kontrakt på ætanol roer, og så snart der er tegnet kontrakter nok, forventes investeringen sat i gang.

 

Sverige satser på bio ætanol fra korn
I Sverige er der i 2006 en bio ætanolfabrik i Norköping med en kapacitet på 50.000 m3 om året. Fra 2008 udvides produktionen til 200.000 m3 om året. Det indebærer en investering på 1 mia. svenske kroner. Hele denne produktion skal foregå på korn. Det svenske marked for drivmiddel ætanol forventes i 2008 at være på 500.000 m3.

 


 
KWS