KWS
   
 

EPD giver roerne en turbostart

25-05-2007

Af roefrøkonsulent Andreas Østergaard, KWS Scandinavia AB

Gårdejer Stig Fabricius på Møn kan i år tydeligt se resultatet af KWS´ EPD-behandling af roefrøene. Han har sået 5,5 ha JULIETTA som er kommet hurtigt fra start. 

Mine godt 5 ha JULIETTA fra KWS er spiret hurtigere end den anden sort der ikke er EPD-behandlet. Julietta roerne er også klart større nu end den anden sort. Jeg ser det som en klar fordel, at roerne spirer tidligt og får noget størrelse. Herved er de bedre sikret i mod fremspiringsproblemer ved skorpedannelse. I både 1995 og specielt 1998 havde vi store problemer med sammenslemning og skorpedannelse, og deraf følgende ringe fremspiring. Sådanne problemer vil fremover blive mindre, når roerne spirer hurtigere frem, fortæller Stig Fabricius. 

EPD er forkortelse af det engelske udtryk Early Plant Development, som betyder tidlig planteudvikling. Behandlingen indebærer en individuel frøvask, polering, udvælgelse og størrelsessortering af hver enkelt parti. Et hvert frø får dermed den optimale behandling. Der er også lavet et specialudviklet pilleringsmateriale, og pilleringen foregår specifikt for hvert frøparti. Herved opnås frø med en stor, hurtig og ensartet fremspiring. Den hurtige planteudvikling giver bedre fotosynteseudnyttelse, og bør dermed i sidste sikre et stort udbytte i roemarken. 

KWS har i 2007 EPD-behandlet alle frø til det danske marked, og resultaterne i marken ser lovende ud. Roerne er spiret hurtigere og er her midt i maj større, så det tegner lovende for fremtidens dyrkere af  KWS sorter. Alle roefrø fra KWS vil i fremtiden være EPD-behandlet på KWS´ anlæg i Tyskland, hvilket sikrer dyrkerne en høj kvalitet. 

Jeg valgte JULIETTA  i en del af marken i 2007, da jeg frygter nematoder her på grund af et presset roesædskifte. Jeg har sået 95.000 frø pr. ha den 1. april, og der er nu 85.000 plante pr. ha, så jeg er absolut tilfreds med min plante etablering i år. Jeg glæder mig til at dyrke EPD-behandlede KWS sorter igen til næste år, slutter en tilfreds roedyrker Stig Fabricius. 

DK_EPD2007_Landwirt

Stig Fabricius i roerne den 15. maj. Roerne til venstre i billedet er JULIETTA, og de har haft en hurtigere fremspiring og en hurtigere vækst end den anden sort. Dette er en effekt af KWS´ EPD-behandling.

 

DK_EPD2007_Feld

Roerne til venstre er EPD-behandlede JULIETTA. Den hurtige fremspiring og tidlige planteudvikling skyldes nyudviklede metoder og en separat behandling af hver enkelt frøparti på KWS´ frøfabrik i Einbeck i Tyskland.

 


 
KWS