KWS
   
 

Sådan så roenematod angrebene ud

I 2006 har der været meget kraftige angreb af nematoder i mange roemarker. I denne artikel kan du se billedeksempler på hvordan angreb har set ud i 2006, samt se en forklaring på hvordan nematoderne lever og bekæmpes.

DK_nematext2006_006

Ved nematodangreb begynder roerne ofte at sove i pletter ved midsommer, også selvom det ikke er særlig tørt.

 

DK_nematext2006_0022

Når man tager planten op kan man se disse symptomer på rødderne. Roen er lille og fuld af rodhår. Nematoderne ødelægger rødderne, så planten hele tiden prøver at kompensere for dette ved at danne nye rødder. Herved får roen et skægget udseende. Ved nærmere øjesyn kan ses små hvide citronformede cyster, som senere på sæsonen kan skifte til brun farve.

 

DK_nematext2006_67a

En cyste af en roenematod indeholder 2-300 æg og larver, og cysten med indhold kan overleve op til 10 år. En del af cysterne klækker spontant hver år, og hvis der er en værtsplante klækker flere cyster.

 

DK_nematext2006_31

Foto er taget medio juli 2006, og det generelt gule udseende skyldes angreb af nematoder. I marken dyrkes i 2006 en modtagelig sort, og der er dyrket roer i marken hvert 3. år de sidste mange år. Den gule farve skyldes at nematoderne begrænser optagelse af vand og næringsstoffer. Tørke og lave kvælstofnormer gør nematodernes skade værre, end når roerne har rigelig med vand og næring.

 

DK_nematext2006_001

Foto  viser samme mark som ovenfor i oktober. Når roerne lider under nematodangreb, mister de konkurrenceevnen overfor ukrudtet, og de bliver mere beskidte end sunde marker. Nematoder er en medvirkende årsag til at mange roemarker er blevet beskidte i 2006.

 

DK_nematext2006_0076

I denne roemark er der i 2006 sået en” blanding” af JULIETTA og en standardsort, da såmaskinen ikke var helt tom ved sortsskifte. Roen til venstre er en JULIETTA, mens roen til højre er en standardsort. Størrelsesforskellen er et sikkert tegn på et kraftigt nematodangreb.

 

DK_nematextJuliettaBelgien

I denne roemark er sået den nematodtolerante roesort Julietta til højre og en standardsort til venstre. Et klart bevis på at nematoder er årsagen at  roerne til venstre er gået helt i stå!


Sådan lever roenematoder!

 

Biologi

Roenematoden, Heterodera schachtii, er et sædskifteskadedyr, som kan leve på bl.a. roer, raps, kål og spinat. Når en eller flere af disse værtsplanter er til stede opformeres nematoderne. Når der ikke er værter til stede sker der en langsom nedbrydning.

Nematoder overlever i cyster, som klækker spontant og som klækker i større grad, når der er værtsplanter i marken. De små larver trænger ind i rødderne på planten, hvor de gennemlever yderligere to larvestadier, før de udvikles til en voksen hun eller han. Hunnerne svulmer op og bagkroppen bryder ud af roden, hvor de befrugtes af hannerne. Hunnerne kan nu ses som citronformede hvide cyster, der senere skifter farve til brun.

 

To generationer om året

I Danmark udvikles normalt to generationer på et år. I 2006 har roernes vækstsæson været rekord varm, og det betyder, at der kan være udviklet tre generationer i 2006. Ved en lav udgangspopulation er opformeringsfaktoren væsentlig større end ved en høj udgangspopulation.

 

Kun passiv spredning

Nematoders vandringshastighed er meget begrænset, hvorfor nematoder ofte ses i pletter. Aktiv spredning fra mark til mark kan ikke foregå. Derimod kan der ske passiv smittespredning i form af cyster og larver i jord, der hænger på landbrugsmaskiner, ligesom vinderosion kan sprede nematoder. Derimod sker ingen spredning med roefrø.  

 

Tre bekæmpelsesmuligheder

Der findes tre væsentlige metoder til bekæmpelse af nematoder. Et sædskifte med langt mellem roerne og dyrkning af nematodresistente efterafgrøder har virkning på lang sigt. På kort sigt er dyrkning af en nematodtolerant roesort den bedste måde at sikre årets sukkerudbytte. Dyrkning af en tolerant roesort giver kontrol af nematoder på både kort og lang sigt, da nematoderne opformeres langt mindre i en tolerant sort end i en modtagelig sort. Samtidig giver den tolerante sort et væsentligt højere udbytte, hvor der er nematoder.

 

Jordprøve og skadetærskel

Hvis man er i tvivl om man har nematoder, bør man tage en jordprøve, helst i vinterhalvåret når nematoderne er i hvile. Der bør tages ca. 50 stik pr. prøve, da nematoderne er meget uensartet fordelt i marken. En prøve kan godt dække en hel mark med ensartet forhistorie, bare der tages mange stik jævnt fordelt på arealet. Hvis der forekommer mere end 1000 æg og larver pr kg jord, bør du altid dyrke en nematodtolerant sort. Ved 500 til 1000 æg og larver pr. kg jord, bør vælges en nematodtolerant sort, hvis der er hyppig roedyrkning i marken, eller indgår raps eller spinat. Herved begrænser du opformeringen af nematoder samtidig med, at du sikrer dit udbytte.


 
KWS