KWS
   
 

FRIEDA KWS, en positiv oplevelse

Den nye Grimme Maxtron i arbejde.
Den nye Grimme Maxtron i arbejde.
11-12-2008

Chr. Dammegaard fra Allerslev syd for Præstø, var en af de heldige sukkerroe dyrkere der fik frø af sorten FRIEDA KWS til dyrkning i 2008.

 

Produktion

Chr. Dammegaard driver 90 ha med sukkerroer, hvede, byg,frøproduktion og afgræsnings græs til fårebesætningen på 150 moderdyr. Ved siden af dette udfører han maskinstations arbejde indenfor roesåning og optagning samt presning af halm. Hidtil er optagningen af roer udført med en Kleine selvkørende optager, men til 2008 er der investeret i en ny seks rækket Grimme Maxtron der kører på bælter og meget brede bagdæk. Det er på denne maskine at vi træffer Chr. Dammegaard en dag i november.

 

FRIEDA KWS

Jeg ser mange roemarker igennem sæsonen og får en fornemmelse af hvilke sorter der klare sig godt. I år har jeg selv haft 11 ha med FRIEDA KWS. Det er en sort der har en særdeles god fremspiring måske godt hjulpet på vej af KWSs specielle frøbehandling, EPD. Væksten har været god i hele sæsonen og den har været let at kende især om aftenen hvor bladene har haft ”tulipan” form. Det er en sund plante og roden har en god kegle form som er optimal, især for store selvkørende maskiner. Den sidder med en god og ensartet dybde så den står godt fast og er let at aftoppe. Den er let at gøre ren i optageren. Det ses også af den direkte levering fra optager til fabrik som jeg havde i uge 42, her var rensesvindet på 13,5% uden renser inden læsning.

 

Den gennemsnitlige sukker procent var på 18,6% i uge 42 hvilket er en meget høj sukker procent på dette tidspunkt. Det totale udbytte endte på 13,7 ts sukker per ha og det er over vores fem årige gennemsnit på 12 ts sukker per ha.

 

Dyrkning

Jeg har indtil i år kun givet slagtesvinegylle til roerne. Det er blevet nedharvet og der er efterfølgende harvet to gange inden såning. Vi såede d. 24. april i år hvilket er lidt sent men det kunne ikke lade sig gøre før. Der er sået på 21cm . Jeg sprøjter fire gange normalt med Betanal + Ethosan + Goltix + Safari. Safari er med i hver sprøjtning da vi har problemer med Hundepersille. P.g.a tørken i foråret undlod jeg Goltix i de to første sprøjtninger. Det har efterfølgende givet lidt problemer med stort ukrudt, men aftopperen klarer dette problem udemærket.

 

Jeg håber at FRIEDA KWS bliver godkendt til 2009 så der bliver frø nok til salg, for den skal helt klart indgå i markplanen for til kommende sæson.

 

 

FAKTA BOKS

Moderfår 150

Areal 90 ha

Sukkerroer 27 ha

FRIEDA KWS 11 ha, 13,7 ts sukker pr.ha

Hvede 15 ha

Vårbyg 20 ha

Hvidkløver til frø 14 ha

Engrapgræs

Afgræsnings græs til får

 

DK_2008Artikel_FriedaKWS1

Den nye Grimme Maxtron i arbejde.

 

DK_2008Artikel_FriedaKWS2

Chr. Dammegaard har fuldt overblik over alle funktioner fra førepladsen med kamera på alle vitale arbejds funktioner i maskinen.

 


 
KWS