KWS
   
 

Mine roer

KWS og Elo West Larsen har indgået en aftale med ugeavisen LandbrugØST om en fortløbende skribentvirksomhed – med aktuelt nyt fra roemarken.

Vi har kaldt rubrikken ”Mine roer” idet vi vil forsøge at tage udgangspunkt i forskellige landbrugsbedrifter og disses særlige vinkel på roedyrkningen.

Artikelserien kommer til at strække sig gennem det meste af vækstsæsonen med varierende aktuelle emner under luppen. Vi håber, at man vil tage godt imod det nye initiativ og opfordrer alle, som mener at have noget på hjertet til at henvende sig til KWS-skribenten. Det er ønsket at skabe en så bred og interessant spredning – både fagligt, geografisk og menneskeligt – som muligt.

Med andre ord: Har du en ny vinkel på et fagligt emne, eller har du nogle aktuelle dyrkningsmæssige problemer, eller blot lysten til at fortælle om hvordan du dyrker dine roer bedst muligt så tøv ikke med at kontakte os. Du kan henvende dig til Elo via mail, klik her…e.larsen@kws.com

Hvis du henvender dig med et forslag til en historie får du under alle omstændigheder et sæt arbejdshandsker af højeste kvalitet tilsendt. Bruger vi tilmed din historie bliver du belønnet med endnu en lille erkendtlighed.

Så prøv at få en ide. Vi glæder os til at høre fra dig!


 
KWS