KWS
   
 

Vellykket studietur til KWS i Einbeck

Studieturen til KWS i Einbeck gav ny viden om roer – både til sukkerproduktion og som råstof til energiproduktion. Syvogtyve engagerede roedyrkere og rådgivere deltog i turen, som blev guidet af konsulent Elo West Larsen fra KWS Scandinavia.

Der blev fortalt og præsenteret og der blev stillet interessante spørgsmål til den store guldmedalje. Og så var turen bestemt også en social tur, hvor der blev snakket på kryds og tværs om både faglige og almindelige emner.

Turen startede med opsamling i Danmark meget tidlig morgen den 27. maj og varede indtil torsdag aften.

Efter en veloverstået tur på knapt 400 km på de tyske motorveje, blev der serveret frokost i Kantinen i Einbeck. Herefter blev forsamlingen orienteret om KWS og virksomhedens position som Verdens største producent af sukkerroefrø.

DK_svenstorpBus2

 

Verdens største

Det var regionsdirektør Jörg Philipps, som også selv er landmand, der berettede om KWS og virksomhedens succes som leverandør af sukkerroefrø af højeste kvalitet.

Jörg Philipps omtalte blandt andet KWS´s 150 år lange historie fra tidlig etablering i 1856 over flytning til Vesttyskland, efter anden verdenskrig til udvidelse af forædlingsprogrammerne til en lang række afgrøder.

Forædlingen i KWS er startet med udvikling af det bedste roefrø. Først senere er der kommet korn, ærter og raps samt majs med i den nu brede produktportefølge. I dag udgør aktiviteterne med majsforædling det største enkeltfelt for KWS´s indtjening. Men KWS´s forædling af roer har stadig meget høj fokus i virksomheden, som fortsat er Verdens førende producent af roefrø.

 

Forædlingen har skabt de stærkeste sorter nogensinde

Konsulent Elo West Larsen berettede videre om de mere praktiske resultater af den fokuserede forædlingsindsats.

I præsentationen blev der tid til at drøfte flere praktiske aspekter med relation til dyrkning af nematodtolerante roesorter. Elo West Larsen kunne, med tilfredshed, berette om hvorledes de allernyeste sorter giver et fortrinligt sukkerudbytte, lige meget om der er nematoder i jorden eller ej.

Med henvisning til uvildige forsøgsresultater fra NBR (Alsteddgaard) forklarede Elo West Larsen hvorledes man, ved valg af sorten JULIETTA, kunne ”tegne en forsikring” mod udbyttetab på nematodinficerede arealer. ”Men det er også klart, at det koster lidt, at tegne en sådan forsikring”, forklarede konsulenten. Den næste pointe var så, at de allernyeste sorter, fx sorten ADRIANNA KWS kun give omkring to pct. udbyttetab på ikke-inficerede jorde. Dette betyder i praksis, at man for et meget beskedent beløb, at sikre sig et optimalt udbytte i jorde, hvor man ikke er helt sikker på smittetrykkets niveau.

Elo West Larsen mindede om, at de allernyeste sorter fortsat dyrkes som prøvesorter, men forhåbentlig kommer i almindelig dyrkning til næste år. Afslutningsvis blev deltagerne mindet om at KWS hovedsorter GUNILLA og FRIEDA KWS ligger på en henholdsvis første og andenplads, når det gælder treårigt gennemsnit for økonomisk afkast i roemarken (NBR/Alstedgaard 2006-2008).

 

Topmoderne produktionsanlæg

Efter de to præsentationer med spørgsmål og diskussion blev deltagerne guidet gennem de moderne produktionsanlæg på fabrikken i Einbeck. Her blev deltagerne også informeret i hele processen med frøproduktion fra dyrkning af frø i Frankrig og Italien til polering, kvalitetskontrol og pillering.

Produktionsleder M. Scholz forklarede hvorledes man foretager kvalitetsstyring i produktionen og hvordan man blandt andet foretager en inddeling i størrelsesklasser for at kunne give det enkelte frø en så optimal behandling som muligt.

Pilleringsprocessen foregår ved at man coater de enkelte frøkim med et belægningsmateriale, som sikrer en optimal fugtoptagelse og tidlig planteudvikling – den såkaldte EPD-behandling.

Hvad den præcise opskrift på den optimale frøbehandling er, blev naturligvis ikke afsløret for den spørgelystne forsamling.

 

Forsøg og kornforædling

Den engagerede landmandsgruppe fik i løbet af eftermiddagen lejlighed til se forædlings- og forsøgsgården i Wetze, lidt uden for Einbeck.

Her orienterede KWS farm manager C. Prelle om den mere praktiske tilrettelæggelse af de landbrugsmæssige aktiviteter på KWS-farmen. Her blev der også lejlighed til at diskutere sædskifteplanlægning og gødskningsstrategier med videre.

DK_svenstorpWetze2

Forsøgsleder R. Bothe berettede om både kornforædling og sortsforsøg. I marken blev der kigget i parceller med både OAKLEY hvede og SKALMEJE. Endelig fik deltagerne en kort orientering om dyrkning af sorten WINTMALT, som er en relativ ny vinterbygsort, som er særdeles velegnet til maltningsformål.

 

DK_svenstorpWetze2

Efter et kort barbeque-arrangement på forsøgsgården i Wetze blev der spillet bowling på hotellet i einbeck, hvor der samtidig blev plads til at smage den lokale Einbeckerøl, som byen er velkendt for.

DK_svenstorpWetze1

 

Noget om forædling

På andendagen blev deltagerne orienteret om de generelle forædlingsteknikker, hvori der også indgik en orientering om principperne i den moderne genteknologi.

I præsentationen blev det også forklaret hvorledes, der ligger et meget stort arbejde i hele processen med forædling. Et arbejde, som ikke altid er synligt for den praktiske forbruger af KWS´s frø.

K. Weissleder forklarede hvorledes det var almindeligt at kassere mere end halvfems procent af resultaterne af et forædlingsarbejde for herefter kun at arbejde videre med de sidste ti procent af materialet – i forsøget på at identificere det bedste forædlingsmateriale, som kommer til at danne grundlaget for de nye sorter.

K. Weissleder forklarede vider om det meget store manuelle arbejde, som fortsat er forbundet med den praktiske forædling af sukkerroer.

DK_svenstorpKWS1

 

Tyskerne langt fremme med bioenergi

 

S. Schaffner, fra en relativt nyetableret arbejdsgruppe i KWS forklarede om perspektiverne ved anvendelse af bioenergi og om dyrkning af de relevante energiafgrøder, som kan benyttes som råmateriale i en biogasreaktor.

DK_svenstorpBiogas1

Det blev klart, at rammebetingelserne for netop produktion af bioenergi i tyskland er betydeligt bedre end i Danmark.

Når interessen for bioenergi i Tyskland er så relativ høj skyldes det, udover en almindelig miljøbevidsthed, at Tyskland har oplevet hvorledes man fra russisk side i flere omgange har stoppet for forsyningen af naturgas til Vesteuropa. Dette har skabt usikkerhed om den fremtidige forsyning med gas og har således været med til skabe grobund for den store folkelige opbakning til produktion af biogas. Ønsket om at sætte fokus på en tysk produktion af biogas har udmøntet sig en række forordninger, som nu kommer de tyske landmænd til gode. Det er nemlig nu blevet muligt at få væsentlige tilskud til etablering af biogasreaktorer på tyske landbrug.

DK_svenstorpBiogas2

 

Biogasproduktion i praksis

Der blev ikke kun fodret med teori. Studiegruppen fik rig lejlighed til i praksis at se og høre om erfaringerne med energiproduktion på en konkret biogasreaktor.

På et anlæg i Algermisen, lidt nord for Einbeck, blev deltagerne, af reaktorbestyrer D. Ernst, orienteret om afgrøderne majs, rug og sukkerroer, som i forskellig grad indgår som råstof for energiproduktionen.

DK_svenstorpBiogas3

Fordelen ved at anvende en blanding af energikilder i reaktoren er en forskellig tilgængelighed af tørstoffets kulstofforbindelser.

Omkring 10.000 tons af de tre nævnte afgrøder ensileres for at kunne holde sig gennem året, hvor de bliver en del af en ensartet ”fodringsplan” for anlægget. Omkring fyrre procent af tørstoffets organiske materialer omdannes til biogas, primært metan.

Af de 10.000 tons råmaterialer leveres omkring 7.500 tons spildprodukt tilbage til landmænd i området, som sætter stor pris på dette, fordi der i området kun findes minimalt med husdyr.

Anlægget genererer omkring 4,85 millioner KWh eller 2,35 millioner kubikmeter gas pr. år.

Efter besøget på biogasanlægget i Algermissen kørte De Grønne Busser atter nordpå med en gruppe fagligt berigede landmænd fra Lolland-Falster, møn og Sydsjælland.

 

KWS Scandinavia takker alle for et behageligt selskab.

 


 
KWS