Sortsoversigt foder- og energiroer

Igennem de sidste 25 år har arealet med roer til foder ligget meget stabilt mellem 4.000 og 6.700 hektar. En væsentlig nedgang i forhold til hvor afgørende afgrøden har været for landbruget tilbage i tiden. Tilbage i 1940érne havde vi 450.000 hektar med roer til foder.

Forædlingen af roer til foder har igennem de seneste årtier været meget begrænset. Men KWS har sat fokus på udvikling af nye roesorter til foder og energi. Således forædles der i dag på to forskellige fronter. Den ene med fokus på højt indhold af tørstof, primært til stald fodring. Genetikken er tæt beslægtet med moderne sukkerroer. Den anden forædler på sorter med lavt indhold af tørstof, primært til afgræsning. Denne roe forbinder vi normalt med høj placering i jorden, uensartet i højden og med en stor top.

Ingen er i tvivl om, at roerne giver et højt og stabilt udbytte i marken og den har altid den samme kvalitet uanset dyrkningssæsonen. Roen er med til at stabilisere grovfoderproduktionen og kan øge selvforsyningsgraden i fodringen.

Håndtering er ikke længere en stor og uoverskuelig opgave, heller ikke selvom der er mange tons per hektar. Fortidens manuelle opgaver er afløst af maskiner til stort set alle opgaver. Om roerne skal opbevares til frisk opfodring eller skal ensileres med en saftsugende partner, så er der en løsning til opgaven.

Roer i fodringen har en betydelig positiv effekt på værdistofferne i mælken og en højere afregning som følge heraf. Nyeste forskning viser at indholdet af De novo fedtsyre i mælken øges, når der fodres med roer på grund af det høje sukker indhold i hele roer og ethanol i ensilerede roer. De novo fedtsyremængden indikerer, om vomfunktionen er god eller mindre god.

Fra såning i april til optagning sidst i oktober til først i november, vokser roerne og udnytter sollys, vand og især næringsstoffer. Det gør afgrøden til en af de mest næringsstof effektive afgrøder, hvor udvaskning af kvælstof er meget lav, og derfor er den ikke med i efterafgrøde kravet.