KWS
   
 

KWS styrker rådgivningen på roesiden

Jacob Jensen ansat som konsulent og salgsmanager

 

Som et led i en videreudvikling af KWS´ roesektion i Danmark og i udlandet er der opstået behov for en ekstra konsulent og servicemedarbejder i Sydøstdanmark. KWS har hermed fornøjelsen af at præsentere agronom og landmand Jacob Jensen fra Dannemare på Lolland, som pr. 1. november er ansat i KWS Scandinavia A/S som konsulent og salgsmanager inden for sukkerroer.

Jacob Jensen vil primært have fokus på rådgivning og kunde-support og vil, i nært samarbejde med konsulent Elo West Larsen, forestå planlægning og afvikling af en række arrangementer, som KWS gennem de senere år er blevet kendt for.

Jacob Jensen kommer til KWS med en stærk faglig baggrund. Udover at være landmandssøn fra Lolland har Jacob Jensen efter sin uddannelse som agronom været forvalter på en større landbrugsbedrift i Sverige og gennem de sidste otte år været ansat i DLG. Her har han de første fire år været ansat som råvarehandler og de sidste fire år fungeret som produktchef for planteværn på DLG´s hovedkontor på Axelborg i København. Jacob Jensen er kendt som en faglig dygtig og meget pålidelig person, og det er derfor med stor glæde, at vi byder Jacob Jensen velkommen i KWS siger konsulent Elo West Larsen. Elo West Larsen fortsætter selv som hovedansvarlig for salg og marketing i Danmark, men har, på grund af en række projektopgaver i udlandet, set sig nødsaget til at søge assistance til det danske marked.

Jacob Jensen kommer til primært at operere fra sit hjem ved Dannemare, men vil dog også, specielt i begyndelsen, sidde på KWS´ satellitkontor i Nykøbing Falster. Jacob Jensen kan træffes på telefon 3058 8064.

Særligt interesserede kan i øvrigt henvende sig til Elo West Larsen, KWS, på telefon:
2020 1516 eller på E-mail: elo.larsen@kws.com.

 


 
KWS